Monthly Archives: november 2013

Når lyset bruger mørket!

De mørke skyer truede lidt da jeg forbarmede mig over kræet og gik en kortere tur ind igennem skoven med den. Ikke længere fra hjemmet end jeg kunne nå tilbage inden for ret kort tid hvis sluserne blev åbnet 🙂

På den anden side af træerne blev det klart for mig at den lavt stående sol gjorde krav på sin tilstedeværelse. Jeg blev opmærksom på hvordan den trodsigt lyste op på de mørke skyer og spillede dem et puds! Solen gav de mørke skyer farver som varmede helt ned i tæerne. Bakken skjulte for solens direkte skær, men toppen af de nøgne træer og et træ som endnu ikke havde givet slip på de gule blade, blev badet i den varme sol og gjorde oplevelsen endnu bedre!

Det fik mig straks i gang med at tænke småfilosofiske tanker og varmen bredte sig i hele min krop. Jeg tænkte på hvor umuligt det er for mørket at modstå solens lys. Mørket er der stadig, men det har ikke længere magten. Den har solen overtaget. Solen har fuldstændig taget fokus og har formået at få endnu finere nuancer frem med baggrund i mørket!

Og hvad ville lyset have været hvis vi ikke kendte til mørket? Lyset bliver vel netop så fantastisk fordi det er istand til totalt at spolere det mørke og tage magten fra det mørke? Tage fokus fra det mørke. Er det netop det der gør os mennesker ”dybe”? Jeg bliver meget optaget af mennesker som har været helt derude hvor jeg aldrig, aldrig ønsker selv at komme og som er nået ud på den anden side af det, ikke bare som hele mennesker, men som mennesker der i den grad kan være en inspiration i mit eget liv!

Mørket er der og vil til stadighed dukke frem, men lyset bruger bare det mørke til at gøre det der var fantastisk endnu mere fantastisk og inspirerende!

It is what it is!

Træt, træt, træt og lidt sulten. Det var hvad jeg var, efter køreturen til Aalborg ovenpå 3 intensive dage med ny og spændende lærdom på Coaching kurset i Aarhus, hvilket inkluderede et emne om at acceptere de ting som vi alligevel ikke har kontrol over. ”It is what it is”, i et meget inspirerende oplæg af Mr. Manning, blandt andet ved et eksempel han selv havde oplevet, om en glemt pung efter en laaang gåtur da han skulle til at bestille og betale noget mad! Gengivet med stor indlevelse 🙂

Anne-Grethe var så venlig at sætte mig af ved busstationen, så jeg kunne cykle på cyklen hjem som jeg havde stillet ned i morges. Jeg fik den låst op og forsigtigt hevet ud under de andre cykler der nærmest væltede oven i min, og ….. så var den punkteret!!! Helt og aldeles ude af stand til at kunne rulle de ca. 6 km. fra busstationen til Bøgesvinget. Nu er jeg et meget velopdraget menneske, så jeg bandede ikke, men …..    Det var altså ikke fair! I min tilstand af “lettere” irritation over situation som jeg på ingen måde kunne ændre, fik jeg med Mr. Mannings indlæg in mente, bevæget mig i ind ”løsnings mode”. Jeg måtte lade cykelen stå, få den gelejdet ind imellem mylderet af cykler igen, få den låst og fundet en bus ud imod Bøgesvinget!

Bag i bussen sad 4 – 5 meget højrøstede indvandrerdrenge / mænd med en tydelig Gjellerup accent. Jeg forsøgte af al den energi jeg kunne skrabe sammen af gemmerne om at lade det være. På et tidspunkt blev de dog ekstra højrøstede og jeg vendte mig om imod dem – og smilede til dem!!! ”Hwa er der?” spurgte en af dem? Jeg smilede blot endnu mere og med hånden indikerede jeg at jeg ønskede niveauet for samtalen dæmpet en anelse. ”Hwa mener du?” ”Nå, kører bussen for hurtigt?” Drengene smilte tilbage – nok mest af deres egen joke – men min besked var blevet forstået og (tror jeg) taget til efterretning! I bund og grund ønskede de jo formentlig ikke at genere nogen!

Tak til Mr. Manning for undervisning og for at gøre min aften til en forrygende aften, på trods af flere udfordringer som kunne have spoleret min aften totalt, hvis jeg havde ladet dem styre den 🙂